
FØNIKS - 5 måneders forløb
Integrations- og Healingsrejse
FØNIKS er ikke en uddannelse - Du har allerede taget de kurser
FØNIKS er inddannelse - Nu er det tid til at integrere viden og leve visdom fra kroppen.
Du har det allerede indeni dig.



FØNIKS ~ REBIRTH
FØNIKS er ikke en uddannelse - for det er slet ikke flere uddannelser, beviser eller certifikater, du har brug for nu.
FØNIKS er inddannelse.
Dyb integration og transformation til kropslig, levende visdom.
Du har allerede gået vejen.
Du er allerede kommet langt på din personlige udviklingsrejse.
Du har taget uddannelser og kurser og forløb.
Ja, du har nok ovenikøbet været på det Bali-retreat og til den plantemedicin-cirkel.
Måske holder du rummet for andre, der er på deres udviklingsrejse.
Og du vil gerne videre.
Du leder efter den næste uddannelse, det næste nye kursus med den næste nye metode.
Du leder efter din næste inspirerende guru eller vejleder.
Men du finder det ikke i det ydre.
For dit næste skridt går ikke ud i verden - det går indad.
Din næste handling er at stoppe op - ikke at gøre noget - men integrere. Ægte, dyb integration uden du allerede halvvejs er videre til det næste nye.
Du har allerede værktøjerne, metoderne og viden.
Nu skal du ud og leve det fra et sted dybt i din krop.
Det skal ikke komme fra hovedet. Du behøver ikke at huske det udenad. Du lever det. Dine hænder kender vejen. Du ER dit eget værktøj.
Det er viden omsat til visdom.
Og det er dét, du skal ud og leve i verden.
Dit næste skridt på din smukke, personlige udviklingsrejse er at træde ind i din ægte, dybe, nærværende, autentiske væren.
Verden har ikke brug for flere dygtige elever.
Verden har brug for dig, der mærker og gør tingene på din egen måde.
FØNIKS er ikke en uddannelse.
FØNIKS er en Integrations- og Healingsrejse.
Hvor du får lov til at lande i dig selv og integrere alt dét, du har lært.
Vi har så travlt med at komme videre, komme i mål.
Hvad sker der, når vi stopper op? Når vi giver os selv tid og rum til at integrere og heale?
FØNIKS er en dyb transformationsrejse - for det er dét, jeg er her for.
Jeg inviterer dig igennem dit eget indre, det dybe mørke for at finde lyset.
Det er død, genfødsel og transformation.
Så du vil stå meget stærkere og renere i din egen ro, styrke og magi.
DIN SJÆL ER KLAR - HER KOMMER DET PRAKTISKE
FØNIKS er et fællesskab, en cirkel af ligesindede kvinder.
Vi skaber et stærkt fællesskab gennem hinandens energi, så vi kan løfte og støtte hinanden. Og så vi kan læne os ind og blive holdt.
Forløbet består af:
-
5 heldagscirkler.
-
2 1:1-sessioner.
-
Online-gruppe til løbende sparring, deling og healing.
-
Hvad gruppen og energien ellers inviterer til.
HELDAGSCIRKLER
Heldagscirklerne foregår hos mig i Vigersted. Vi mødes kl. 10 - 18 ca.
Datoerne er ikke endeligt fastlagt endnu, men bliver sandsynligvis fredage eller lørdage. (Skal du med, og har du ønsker, så skriv til mig.)
Vi starter med ceremoniel cacao. Og herfra vil dagene være et mix af alt, hvad jeg har at byde på til at skabe den bedste transformationsrejse for gruppen.
1:1-SESSIONER
1:1-sessionerne er dine. Og du vælger selv, hvornår i forløbet, du vil lægge dem. Her går vi dybt med din personlige proces.
Sessionerne foregår hos mig i Vigersted og varer ca. 3 timer.
PLADSER
Der er 5 pladser i cirklen.
Forløbet afholdes ved min. 2 tilmeldte.
PRIS
16.000,-
(prisen er inkl. moms)
Du kan dele betalingen op i:
1, 2, 4, 8 eller 16 rater.
TILMELDING
Hvis du mærker, at det er for dig, så er det for dig.
Send et par ord om, hvad du mærker, til mig - din plads venter på dig.
